OM OS

Bag designcafeen står Mette og Jacob, som både professionelt og privat danner par. De bor sammen med deres 3 børn - Kamma, Nanna & Pelle - i Lyngbyvejskvarteret, hvor designcafeen også ligger. Derfor ser man dem ofte i travlt tempo susende afsted med indkøb i ladcyklen eller i færd med at sætte design på hylderne. 

Relove and roses

Mette

Mette står for størstedelen af indkøbet af design. Hun har en forkærlighed for smukke ting af god kvalitet og er en udpræget æstetiker. Kaffe drukket af en smuk kop smager bare bedre, mener hun. Hun prøver at finde et udvalg af produkter, som hun selv gerne vil have i sit hjem, krops- og skønhedspleje, som hun selv vil bruge, og mad/drikke som hun selv ville købe. Hun er altid glad for tips til nye spændende brands. For Mette har en stor del af motivationen for at etablere designcafeen været, at lave et lokalt sted, hvor man føler sig hjemme, og hvor man bliver inspireret. For hende er det desuden vigtigt, at designcafeen byder på et bredt sortiment, så det altid er muligt at finde en gave hvad end budgettet er 100 eller 1000 kr.

Jacob

Jacob er selvudnævnt chefpedel, og han har allerede malet designcafeens vægge mere end 20 gange. Udover en del af det praktiske står han for webshoppen og for at holde den ajour med de nyeste varer. Han står også bag hjemmesidens grafiske udtryk og er med i den daglige drift af stedet. Han går op i gode drikkevarer, hvad end det er kaffe, vin eller grappa, og så foretrækker han interiør, der er en smule dekadent (som ham selv).

Lej Pontremoli

Lej vores pragtfulde herskabslejlighed beliggende i Pontremolis historiske centrum med restauranter og bymidte lige uden for døren.


Lejligheden er totalrenoveret i 2021 med respekt for de gamle smukke flisegulve og originale freskoer.


Til lejligheden hører en lille privat have med udsigt ud over floden.

Kig her :-)